Hvordan foregår selve kastrationen?
Kastrationen foregår i fuld bedøvelse, hvor det sikres, at kaninen er fuldt smertedækket. Selve indgrebet foregår ved, at der anlægges to små snit på pungen. Disse skal ikke syes og heler hurtigt op uden de store gener.
Efter indgrebet er det vigtigt, at kaninen hurtigt begynder at spise igen for at undgå fordøjelsesproblemer. Kaninen smertebehandles altid i de første dage efter operationen.
Det allerbedste tidspunkt at få sin hankanin kastreret på er i alderen 3-6 måneder.